Rekonstitution af peptider: fremgangsmåden i laboratoriet og peptidberegneren

Hvorfor forskningspeptider leveres lyofiliserede

Forskningspeptider som BPC-157, retatrutid eller GHK-Cu leveres som lyofiliseret pulver, det vil sige frysetørret. I den form er de langt mere stabile end i opløsning: hydrolyse, oxidation og mikrobiel vækst sker næsten ikke uden vand, og hætteglasset kan opbevares længe og sendes uden kølekæde. Til forsøg i laboratoriet skal pulveret dog bringes i opløsning. Det trin kaldes rekonstitution.

Fremgangsmåden er stort set den samme for alle peptider. Forskellene ligger i de enkelte forbindelsers opløselighed og i opbevaringsbetingelserne efter rekonstitution, som fremgår af analysecertifikatet (COA) og etiketten for den pågældende batch.

Det skal du bruge til rekonstitutionen

• Hætteglasset med det lyofiliserede peptid, bragt til stuetemperatur, så der ikke dannes kondens, når det åbnes
• Bakteriostatisk vand: sterilt vand med 0,9 % benzylalkohol, standardopløsningsmidlet til peptider i laboratoriet, fås i 3 ml og 10 ml
• En steril sprøjte med kanyle i en størrelse, der passer til den mængde, der skal overføres
• Spritservietter til gummipropperne på begge hætteglas
• En etiket eller laboratoriejournalen til at notere dato, volumen og koncentration

Bakteriostatisk vand har den fordel frem for sterilt vand uden konserveringsmiddel, at peptidhætteglasset kan bruges til flere udtag efter første anbrud. Benzylalkoholen hæmmer vækst af mikroorganismer i opløsningen.

Fremgangsmåden i laboratoriet trin for trin

1. Rengør arbejdsfladen og tag handsker på. Lad begge hætteglas nå stuetemperatur.
2. Fjern beskyttelseshætterne og tør gummipropperne på begge hætteglas af med en spritserviet. Lad dem tørre et øjeblik.
3. Træk den ønskede mængde bakteriostatisk vand op i sprøjten. Volumenet bestemmer den senere koncentration og bør være beregnet på forhånd.
4. Før kanylen skråt gennem proppen på peptidhætteglasset, og lad vandet løbe langsomt ned ad glassets inderside. Sprøjt ikke vandet direkte på pulveret, da strålen kan belaste peptidet mekanisk.
5. Ryst ikke hætteglasset. Vip det forsigtigt eller rul det mellem fingrene, indtil pulveret er helt opløst og opløsningen er klar. For nogle peptider tager det et par minutter.
6. Notér dato, tilsat volumen og beregnet koncentration på etiketten, og stil opløsningen på køl med det samme.

Hvis opløsningen forbliver uklar eller indeholder synlige partikler, hjælper det som regel at vente lidt og vippe glasset forsigtigt igen. Bliver uklarheden ved, bør opløsningen ikke bruges. Kontakt i stedet support med batchnummeret fra etiketten.

Beregning af koncentrationen

Regnestykket er enkelt: Mængden af peptid i hætteglasset divideret med det tilsatte volumen giver koncentrationen.

• Eksempel 1: 10 mg peptid plus 2 ml vand giver 5 mg/ml, altså 5000 µg/ml.
• Eksempel 2: 5 mg peptid plus 2,5 ml vand giver 2 mg/ml, altså 2000 µg/ml.
• Eksempel 3: 100 mg GHK-Cu plus 10 ml vand giver 10 mg/ml.

Hvilket volumen der giver mening, afhænger af forsøgsopstillingen: Små volumener giver høje koncentrationer og sparer plads i hætteglasset, større volumener gør det lettere at afmåle små mængder præcist. Til omregning mellem milligram, mikrogram og milliliter kan du bruge peptidberegneren. Den tager hætteglassets størrelse og vandmængden som input og viser koncentrationen i begge enheder, så regnefejl i hovedet undgås. Beregneren beregner udelukkende koncentrationer; den giver ingen anvisninger til forsøg.

Opbevaring efter rekonstitution

Opløste peptider er mere følsomme end pulveret. Som tommelfingerregler gælder:

• Opbevar rekonstituerede opløsninger i køleskab ved 2 til 8 °C, beskyttet mod lys
• Frys dem ikke, medmindre etiketten angiver andet; gentagen nedfrysning og optøning skader mange peptider
• Opløsningens holdbarhed er begrænset og fremgår af COA'et eller etiketten; ofte nævnte perioder ligger mellem 21 og 30 dage
• Opbevar hætteglassene oprejst, for eksempel i et opbevaringsetui til peptider, så proppen holdes tør

Det lyofiliserede pulver forbliver derimod stabilt i måneder til år ved 2 til 8 °C eller ved -20 °C, afhængigt af forbindelsen. Rekonstituer derfor kun så meget, som forsøget kræver.

Typiske fejl, og hvordan du undgår dem

• Koldt hætteglas åbnet: Der kommer kondensvand i pulveret. Lad altid glasset nå stuetemperatur først.
• Vand sprøjtet direkte på pulveret: Mekanisk belastning og skumdannelse. Lad altid vandet løbe ned ad glasvæggen.
• Rystet i stedet for vippet: Peptider kan aggregere. Forsigtig vipning er nok.
• Volumen ikke noteret: Koncentrationen kan ikke bestemmes bagefter. Skriv på etiketten med det samme.
• Forkert opløsningsmiddel: Postevand og destilleret vand er ikke sterile. Brug bakteriostatisk vand.

Alle peptider hos myPEPT er udelukkende beregnet til laboratorieforskning og ikke til indtagelse. Denne vejledning beskriver den generelle fremgangsmåde i laboratoriet og erstatter ikke dit laboratoriums egne standardprocedurer. Hele sortimentet, inklusive bakteriostatisk vand i 3 ml og 10 ml, finder du i shoppen.

FAQ

Kan jeg bruge sterilt vand i stedet for bakteriostatisk vand?

Sterilt vand uden konserveringsmiddel opløser peptider lige så godt, men beskytter ikke mod mikroorganismer efter anbrud. Det egner sig derfor kun, hvis hele opløsningen bruges ved et enkelt udtag. Til hætteglas med flere udtag er bakteriostatisk vand det sædvanlige valg.

Hvor meget vand skal der i et hætteglas?

Det bestemmes af forsøgsopstillingen, ikke af peptidet. Typiske volumener ligger mellem 1 ml og 3 ml pr. hætteglas; større hætteglas med 50 mg eller 100 mg opløses ofte i mere vand. Beregn målkoncentrationen på forhånd med peptidberegneren, og notér volumenet på etiketten.

Hvad gør jeg, hvis pulveret ikke opløses?

Lad hætteglasset stå et par minutter, og vip det forsigtigt igen. Nogle peptider opløses langsomt. Hvis der stadig er partikler eller uklarhed, skal opløsningen ikke bruges. Kontakt myPEPTs support med batchnummeret fra etiketten.